| |
I 1995 gik starten til anlæggelsen
af Den Kreative Have i Haldrup v/Horsens. Rammen
var tilstede...
4000kvm. kuperet grund med masser af store
lægivende træer og buske, men rammens
indhold manglede!
I de følgende 3 år blev haven anlagt.
3 søer gravet ud, træer fældet
og 700-800 tons sten placeret rundt i haven kombineret
med nogle af naturens egne materialer –
træstammer og -stubbe.
2 vandløb slynger sig gennem haven og ender
ud i de søer, hvor 1000-vis af guldfisk
og håndtamme
farvestrålende japanske koi karper boltrer
sig.
Den 3. japanske pagode er nu færdig og venter
med sine indiske tronstole på, at lade besøgende
finde ro og oplevelse i havens harmoni af former
og farver.
Nu, 15 år efter starten, er rammen
ved at være fyldt ud, og vi synes
selv, der er kommet et smukt
billede ud af anstrengelserne.
Farverne, der er anvendt, stammer fortrinsvis
fra de mange smukke buske og træers bladpragt
– ikke mindst de ca. 40 japanske ahorn er
med til at sætte kolorit på billedet.
Dertil kommer over 50 formklippede træer
og buske, klippet efter japansk bonsai manér.
Jo, der er meget at se på for alle haveelskere,
og man behøver ikke at have hang til det
japanske for at hente inspiration til sin egen
have, for så “skævøjet”
er haven heller ikke...
|